• Formål
• Bamsen
• Brandsårslejr

• Links

• Sponsorer
• Nyheder

• Nyheder 2002

• Nyheder 2003
• Nyheder 2004
• Nyheder 2005
• Nyheder 2008
• Kontakt
• Forside

28. november 2004

Vi modtog i starten af året denne kæmpebamse som skulle være blikfang for projektet. Den har i løbet af året deltaget i en række arrangementer og hver gang med lige stor succes. Her er den med ved tænding af årets juletræ på Rådhuspladsen i København.

Kæmpebamsen er med ved tænding af juletræet på Rådhuspladsen i København

4. august 2004.

BAMSEPROJEKTET modtager 50.000,- kr. fra Guldberg-Plan. Pengene udloddes fra skuespiller Agnes Rehnis Legat, som Guldberg-Plan i en årrække har administreret (Agnes Rehni er nok bedst kendt som ”fru Sejersen” fra far til fire filmene!).

Stig Guldberg, som stiftede Guldberg–Plan, mistede begge hænder efter en sprængstofulykke i forbindelse med sin tjeneste i hæren som officiant i 1947.  Stig Guldbergs egen situation blev udgangspunktet for hans enorme arbejde med børn og unge.

På træningsskoler for handicappede i England og Amerika så han, hvorledes man næsten udelukkende koncentrerede sig om voksne krigsinvaliderede – ingen turde påtage sig ansvaret for de mange børn, der var blevet ramt af krigens ulykker.
I 1950 skabte han så økonomisk mulighed for oprettelse af en forsøgslejr for krigsinvaliderede børn fra Vesttyskland – året efter inviterede han 35 tyske børn på seks ugers ophold i Danmark for midler, han selv skaffede til veje.

I de følgende år arrangerede han sammen med sin hustru lejre i Tyskland, Østrig, Sverige og Danmark.
De økonomiske midler skaffede familien selv til veje, bl.a. ved en udstrakt foredragsvirksomhed. I 1955 stiftedes den selvejende institution Guldberg–Plan med det formål
”At medvirke til psykisk og fysisk rehabilitering af såvel danske som udenlandske børn og unge, der er handicappede  på grund af invaliditet, miljø eller race”

Dette store arbejde har gennem årene gjort, at flere tusinde børn fra mange lande har haft udbytterige, lærerige og uforglemmelige oplevelser på Guldbergskolen, som i en årrække lå på Holmsland Klit ved Ringkøbing, men siden omkring 1960 i Kramnitze på Lolland - indtil Stig Guldbergs død i 1980, hvor institutionen omdannedes til en humanitær fond til gavn for formål, der virker i overensstemmelse med Stig Guldbergs ideer.

Målsætningen for Guldberg–Plan har helt fra starten været utvetydig og klar:
”At give børn, der trænger til det, et skub i retning af mennesketilværelsen”

Fondens bestyrelse mente derfor, at det arbejde vi lægger i vores eneste formålsparagraf, nemlig at få børn til at smile, passede så godt ind i Fondens målsætning, at tildelingen af prisen på de 50.000,- kr. var indlysende og klar.

Vi er naturligvis ovenud lykkelige for denne flotte økonomiske påskønnelse til hjælp for vores arbejde i BAMSEPROJEKTET.
Det giver os nemlig mulighed for allerede i 2005 at afholde endnu en brandsårslejr for brandsårsramte børn og dermed hjælpe dem videre i livet.
Børn, som bliver ramt af brandsårsulykker får nemlig ikke kun de fysiske ar på kroppen, men også rent psykisk kan ulykken sætte alvorlige spor.

Hvis man vil vide mere om afholdelse af brandsårslejre og formålet med disse, kan man på forsiden finde et link til lejren som blev afholdt i 2003.

14. maj 2004

Kronprinsebryllup og... projektet er blevet støttet med 50.000,- kr fra et privat legat. Mere information om denne meget generøse gave, når alle detaljer er på plads.

6. maj 2004

Vi har netop afgivet en bestilling på 5000 bamse - nøgleringe.De er blevet lovet til levering senest den 20. maj, samme dag som BØRNEHJÆLPSDAGENS Kræmmermarked starter på Bellahøj.

Vi har af Direktør Klaus Gjede, fået lov til at sælge fra Idrætsforeningens stand på markedet og mon ikke vi får solgt langt de fleste her? Vi vil dog under alle omstændigheder tage lidt fra, så evt. interesserede kan skaffe sig et eksemplarer via denne side.

5. maj 2004

Vi har endnu en gang fået bamse - nøgleringe hjem. Denne gang 550 stykker og de blev solgt på under 5 timer. Endnu et godt resultat og et flot overskud til projektet. De fleste af nøgleringene blev solgt på Døllefjelde Marked på Lolland.
Ved samme lejlighed fik vi afprøvet kostumet i voksenstørrelse og det var virkelig noget der satte gang i salget.

Bamsen er kommet for at blive!

10. april 2004

Den 3. april fik vi 1200 bamse - nøgleringe hjem og allerede den 4. april var de væk. Allesammen solgt på under 9 timer. SÅDAN!

20. marts 2004

Bamsedragten er kommet hjem sammen med små "nøglerings bamser" Billeder af nøgleringene vil snarest blive lagt ud på nettet sammen med informationer om hvordan man kommer i besiddelse af samme.

1. marts 2004

Der bliver afgivet ordre på en bamsedragt i voksenstørrelse. det vil sige med en højde på 175 cm. Meningen med denne dragt er, at den skal bruges i alle de tilfælde, hvor vi kan gøre opmærksom på BAMSEPROJEKTET.

Februar 2004

Efter en lidt stille vinterperiode er det nu tid til at gøre regnestykket op efter december måneds salg af BØRNEHJÆLPSDAGENS JULELOTTERI. 20.946,- kr. blev det til på landsplan. Beløbet bliver selvfølgelig sat ind i projektet til brug for næste brandsårslejr i 2005.

Se "gamle" nyheder fra 2003 her...
Se "gamle" nyheder fra 2002 her...

Sidste nyt kan læses her

Bliv sponsor - se hvem der allerede er med

Kontakt bamseprojektet

Links til dem som er med i Bamseprojekt

Her kan du læse om formålet med bamseprojektet
Her kan du se Bamsen som vi uddeler
Oplevelser fra Brandsårslejren